Nyhedsbrev Forår 2007.
Stunt og Rollespil
Vi har lige lagt sidste hånd på et stort stunt-teaterprojekt som har strukket sig over november, januar og februar. Hele projektet sluttede af med en flot "forestilling" eller event for forældre og andre interesserede, ved naturværkstedet Streyf.
Til sommer regner vi med at "Rollespil i NV" endnu en gang inviterer til det store årlige rollespil i Streyf, så vil I gerne være med i år, så husk at melde Jer til!!
Dramateket "Så til Søs"
Kom og sejl en tur på det stolte skib "Enhjørningen", leg med de store dukker i prinsessefløjen og få en drabelig historie om havuhyrer, enhjørninger eller Danmarks sejeste opdagelsesrejsende Jens Munk.
Ring til Børnekulturhuset på : 38 80 24 38 for tidsbestilling.
Prisstigninger
For at få Børnekulturhusets økonomi til at hænge sammen har vi været nødt til at hæve vores priser.
Leje af Sokkelundlille. Prisen er nu hævet til 1500 kr. for at leje det lille hyggelige gule hus. Ring for bestilling på Sokkelundlilles telefon.
Dramateket. Pris for et besøg med historiefortælling, leg og aktiviteter.
For institutioner i NV: 350 kr. for 2,5 - 3 timer . For institutioner udenfor NV: 600 kr. for 2,5 - 3 timer.
Saft og kaffe til madpakkerne inkluderet i prisen.
Teater. Teaterbilletter koster nu 20 kr. for børnene – medfølgende voksne gratis.
Familiedag. Her kan man stadig få en dejlig eftermiddag – og prisen er kun 30 kr.
Kalender: Marts
20. marts kl. 14-16 – Byens Børn Medlemsmøde.
Nu er det på tide at få gjort status over det forgangne år, at få nærlæst økonomien, at få lagt nye planer samt få suppleret den lokale bestyrelse. Se og hør også om Byens Børns dagen 23. maj, og hvordan du kan være med!!
30. marts kl. 10:00 – "Gå på line" med Nørregårds Teater.
Endnu få billetter tilbage……forestilling for 7 til 10 år. ( 1. klasse –4. klasse)
Hvert år i slutningen af sommeren kommer Esmaralda for at bo hos sin mormor og morfar. Lige inden løvet falder af træerne. Nogle ting er som de plejer og andre er ikke. En historie om det svære i at sige sandheden. En fin , sørgmunter og stille forestilling egnet til at tænke videre over.
Dramateket kører:
3 – 4 gange pr. uge har vi forløb i dramateket "Så til Søs", hvor alle mod tidsbestilling er velkomne. Pris for NV institutioner er 350 kr. Se mere på www.sokkelundlille.dk og vedlagte seddel.
Kalender: April
27. april kl. 10 – "Kling Klang" med Det lille Turneteater.
Se vedlagte seddel – bemærk ny billetpris!
Lørdag d. 14. april kl. 14- 17 "Familiedag".
Vi laver vores egne stjernekikkerter, undersøger stjernebilleder og går i Thygo Brahes fodspor. Pris inkl. kaffe, te og saft 30 kr.
Kalender: Maj
23. maj – hele dagen i hele København – Byens Børn Dag.
En festlig dag med mange aktiviteter for store og små. Hold øje med program!
Søndag d. 13. maj kl. 14- 17 "Familiedag".
Dukketeater og dukkeværksted. Børnekulturhuset spiller en ny sjov forestilling og bagefter er der dukkeværksted for børn og voksne. Hvis vejret tillader det, vil det hele foregå på torvet …i solskinnet! Pris inkl. kaffe, te og saft 30 kr.
Kalender: Juni
10. juni – Markedsdag for hele familien!
Også i år inviterer ca. 10 forskellige institutioner på denne traditionsrige markedsdag, med underholdning, fest og ballade for hele familien. Alt – også priserne - er i børnehøjde !
For nærmere info ring til Børnekulturhuset Sokkelundlille: 23 37 96 50